Konfliktmægling

PsykologTeam Vejle tilbyder professionel konfliktmægling til medarbejdere, når virksomheden ønsker at sætte fokus på medarbejdernes trivsel og arbejdsliv.

Konflikter finder sted, hvor mennesker er sammen.
Konflikter kan have både positive og negative konsekvenser. De kan være nyttige til at løse problemer eller skabe forbedringer på kreative måder, men de kan også være menneskeligt opslidende.

Konflikter kan eksempelvis opstå på baggrund af:

  • at parterne sigter mod forskellige mål
  • at parterne hører og forstår kommunikationen på forskellige måder
  • at der er modsatrettede følelser, meninger og forventninger
  • at personers adfærd findes uacceptabel
Fokus vil være på en konstruktiv dialog, som sigter mod at finde løsninger, der giver mening for alle parter.

I konfliktmægling tilbydes hjælp til forhandling og konfliktløsning med henblik på at opnå en vinder/vinder-situation.

Konfliktmægling kan ske indenfor forskellige typer af konflikter:

  • Mellem to personer
  • Indenfor en gruppe
  • Mellem to eller flere grupper
Ved konfliktmægling medvirker psykologen bl.a. som processtyrer og sikrer en konstruktiv dialog.