Stress og stresshåndtering

PsykologTeam Vejle tilbyder professionel stresshåndtering til den enkelte medarbejder og til grupper, når virksomheden ønsker at sætte fokus på medarbejdernes trivsel og mestring af livet.

Der findes forskellige forklaringer på stress.
Stress handler på forskellig vis om kroppens reaktioner på overbelastninger.
Stress kan også ses ved kriser fremkommet på baggrund af alvorlige hændelser.

Der stilles i dag store krav om effektivitet og deltagelse i mangt og meget. Dette kan give øgede belastninger, som udfordrer det enkelte menneske, når der skal opnås optimal sammenhæng mellem arbejdslivet og privatlivet.
Øgede belastninger over en længere periode kan medføre stressreaktioner.

Stress handler både om, hvordan man har det, hvordan man tager det og om egne og ydre forventninger, krav og ressourcer.

Stress kan knyttes til situationer. Hvis en kronisk stresstilstand udvikles mindskes fleksibiliteten i det menneskelige system og en kronisk træthed kan opstå.

Længerevarende overbelastning med stress kan føre til udmatning og depression, hvilket betyder, det er væsentligt at tage symptomerne alvorligt og eventuelt søge hjælp hertil.