Individuel terapi

Som mennesker kommer vi livet igennem ud for hændelser, der påvirker os og får indflydelse på vores livskvalitet. Det bliver derfor af betydning, hvordan vi reagerer og forholder os. I den individuelle terapi tages udgangspunkt i de problemstillinger, som du indledningsvis kan fortælle om. I det psykologiske rum kan den enkeltes tanker og følelser udfolde sig frit. Målet med terapi er at lindre symptomer skabe klarhed og en forståelse som gør det muligt for den enkelte at tænke, føle og handle på nye og mere livgivende måder. Der arbejdes med udvikling, der giver mod til at stole på egne ressourcer og muligheder og bevare håbet.